Læseplan for dansk gældende fra august 2008
Signalement af faget Dansk
Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 10. klasse).
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
Det talte sprog (lytte og tale)
Det skrevne sprog (læse og skrive)
Sprog, litteratur og kommunikation
Kernen i faget er dansk sprog og litteratur.
Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan
forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer
tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier
opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation
opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet.
Formål for faget dansk
Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse samt kendskab til den kristne kulturarv.
Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Formålet med undervisningen er, at eleverne får mulighed for at kunne vurdere, tage stilling og handle på baggrund heraf.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.
Undervisningen er baseret på et kristent menneskesyn.
Folkeskolens slutmål for faget Dansk Efter 9. /10. klassetrin
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen
bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor
lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling
lytte til norsk og svensk med forståelse.
Det skrevne sprog - læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie
fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier
opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler
forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål
læse norske og svenske tekster med forståelse.
Det skrevne sprog - skrive
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster
anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen
skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe
fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen
tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning
have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling, bl.a. gennem kendskab til folkeviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg *
gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer
fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen
tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik
anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen
søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen.
* Der henvises til: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål, der træder i kraft den 1. august 2005, idet det understreges, at det gælder alene for elever, der går i 1. til 7. klasse i skoleåret 2005/06 og senere. Fra skoleåret 2006/07 omfatter reglen tillige elever der går i 8. klasse, fra skoleåret 2007/08 endvidere elever i 9. klasse, og fra skoleåret 2008/09 gælder reglen alle folkeskolens klassetrin.
Delmål for faget Dansk Efter 2. klassetrin
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse
fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama
tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel
bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer
lytte aktivt
udtrykke sig i et alderssvarende klart og forståeligt sprog.
Det skrevne sprog - læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - både fag- og skønlitteratur
vise et sikkert kendskab til bogstavernes navn, form, lyd og kombinationer
bruge forskellige elementære læsestrategier
læse forberedte tekststykker op
lytte til andres oplæsning af tekster
udtrykke deres egen forståelse af tekster
gengive tekster i dramatisk form
læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.
Det skrevne sprog - skrive
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr
skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster
skrive berettende
skrive kronologisk
stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst
skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift
skrive på computer
lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper
forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder
skrive i et klart og forståeligt sprog.
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på sprogets poetiske funktion, bl.a. rim og remser
tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
kende enkle sproglige virkemidler
vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser
vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog
vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster
forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse
kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion
tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer
udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form
finde information i forskellige medier.
Efter 4. klassetrin
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
bruge talesproget hensigtsmæssigt og i respekt for modtageren
udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, interview og drama og oplyse om fagligt stof
give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden
bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
bruge visuelle hjælpemidler
lytte aktivt og følge op med spørgsmål
fungere som ordstyrer i en mindre forsamling
forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer.
Det skrevne sprog - læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
læse sikkert og med god forståelse
læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen
oversigtslæse og punktlæse
fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat
læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
læse lette og korte norske og svenske tekster.
Det skrevne sprog - skrive
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
skrive refererende, beskrivende og berettende
skrive kronologisk ud fra indsamlet stof
følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster
bruge ordbog, der angiver bøjningsformer
bruge nyt afsnit, sætte punktum og spørgsmålstegn samt markere replikker i egne tekster
bruge illustrerende billeder i egne tekster
skrive sammenbundet, letlæselig grundskrift
skrive på computer med passende hastighed
give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål
bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og dagbog.
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden og kende til sprogets poetiske funktion
kende til hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder at kommunikere på
udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
kende brugen af sproglige virkemidler
vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser
kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog
vide at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i
vide at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier, og kunne sammenligne med deres egne værdier
samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber
kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form
søge information på forskellige måder.
Efter 6. klassetrin
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
bruge talesproget hensigtsmæssigt og i respekt for modtageren
udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof
udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form
bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre
bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher
lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål
fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling
forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.
Det skrevne sprog - læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
bruge forskellige læsemåder - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé
læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
æse lette norske og svenske tekster.
Det skrevne sprog - skrive
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form
skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende
indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst
bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster
bruge regler for sammensætninger
bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer
bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster
bruge illustrerende billeder i egne tekster, så det passer til tekstens kommunikation
skrive en sammenbundet, letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed
skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning
bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater.
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden, kende til manipulation samt have viden om sprogets poetiske funktion
vurdere hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder at kommunikere på
udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
kende betydningen af sproglige virkemidler
skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget
kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog
kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i
finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre
kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form
søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.
Efter 9. klassetrin
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge talesproget forståeligt, klart, og varieret i samtale, samarbejde og diskussion samt i respekt for modtageren
vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten
udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript
lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer
forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.
Det skrevne sprog - læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater
læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form
læse norske og svenske tekster.
Det skrevne sprog - skrive
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen
skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende.
indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen
styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster
bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster
bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer
bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster
anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation
skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed
skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster
bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater.
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
gøre rede for hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder at kommunikere på
gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem
kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget
anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i
kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed
vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og
andre udtryksformer fra forskellige tider
fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse
kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre
udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form
søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig.
10. klassetrin
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge talesproget sikkert og varieret i samtale, samarbejde og diskussion samt irespekt for modtageren
vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen, og udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed
fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten
udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og veldisponeret form
bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af forlæg, således at de opnår reel kontakt med tilhørerne
lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling i samtale og dialog
fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer
forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.
Det skrevne sprog - læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater
læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form
læse norske og svenske tekster.
Det skrevne sprog - skrive
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
skrive til en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder
skrive sammenhængende, sikkert og varieret om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen
skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende
indsamle stof, skabe sig overblik og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen
styre skriveprocessen selvstændigt fra idé til færdig tekst
forholde sig til formel sproglig korrekthed og variation i egne og andres tekster
bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster
bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer
bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster med sikkerhed
layoute og bruge billeder i egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation
skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed
skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster
bruge færdigheder og erfaringer fra responsarbejdet bevidst ved individuelt arbejde
bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og hurtigskrivning og i forbindelse med notatteknik.
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
gøre rede for hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder at kommunikere på
gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
vise indsigt i og gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem bevidst
vise indsigt i forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget
anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i
kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed
vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
deltage aktivt i valg af stof, herunder nyere og ældre litteratur, som har betydning for deres egen personlige udvikling
fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
vise indsigt i forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre
forholde sig til tekster og andre udtryksformer, herunder samspillet mellem litteraturen og andre kulturudtryk, og til litteraturens og forskellige mediers stilling i samfundet og betydningen for den enkelte og for fællesskabet
udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form
søge informationer på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig.
Læseplan for faget Dansk
Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i de fem dansk-faglige forløb.
Grundlaget for undervisningen er dels de faglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes, personlige, sociale og kulturelle liv, og dels elevernes egne og fælles erfaringer, oplevelser, fantasi, tanker, følelser og viden. Centralt i faget står arbejdet med sprog og litteratur. Læseplanen danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor faglige aktiviteter og fagligt stof indgår i forskellige kombinationer. Alsidighed i tekstvalg og arbejdsformer skal understøtte elevernes alsidige personlige udvikling.
Tekstudvalget er vigtig i relation til elevernes tilegnelse af egne værdier og holdninger. Derfor lægges der vægt på, at tekstudvalget er bredt. De tekster, som afspejler et kristent menneskesyn, bør tilgodeses, samtidig med at alsidigheden i dansk litteratur bevares. Derfor suppleres følgende læseplan med en tekstoversigt, som angiver anbefalinger af tekster samt anbefalinger af forfattere uden for den opførte liste under fagets slutmål. Den er ikke bindende, men vejledende. Vurdering og perspektivering i forbindelse med arbejdet med tekster tager afsæt i et kristent menneskesyn.
1. forløb – 1.-2. klassetrin
Hver enkelt elev arbejder med sproget i mange forskellige situationer: ved at tale, ved at lytte til andre, ved at skrive og læse samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg og eksperimenter.
Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.
Det talte sprog
Eleverne opøver deres færdighed i at udtrykke sig mundtligt ved at lytte og ved at arbejde med gode fortælle- og samtalevaner, herunder at tage ordet efter tur, være opmærksom og udtrykke sig i forhold til situationen. Stoffet hentes fra ældre og nyere børnelitteratur, og fra elevernes og lærerens egne tekster ud fra egne og fælles erfaringer.
Arbejdsformerne veksler, så eleverne vænner sig til at tale og lytte i små grupper og større forsamlinger som klasse eller årgang.
Eleverne skal arbejde med at
lege og eksperimentere med lyde, ord, sprog og tekster
amtale, fx om fælles oplevelser, fælles undervisningsstof, elevernes hverdag i og uden for skolen
ortælle om egne oplevelser, tanker og følelser
dramatisere fortællinger og oplevelser
lytte til andre elever og til lærerens oplæsning og fortællen.
Det skrevne sprog – læse
Centralt står elevens tilegnelse af læsestrategier og læseforståelse baseret på læseoplevelse og læselyst. Der arbejdes med læsning individuelt og i såvel små grupper som samlet i klassen. Det vigtigste stof er et bredt og varieret udvalg af nye og ældre skønlitterære og faglige tekster, der er skrevet for aldersgruppen.
Eleverne skal arbejde med at
indlære bogstavernes navn, form og lyd
beherske grundlæggende læsestrategier
læse alene og sammen med en makker
læse i bøger og på computer
læse enkle tekster højt for hinanden og for læreren
undersøge samspillet mellem billede og tekst.
Det skrevne sprog – skrive
Eleverne opøver deres færdighed i skriftlig fremstilling på grundlag af sammenhængen mellem mundtlighed, skriftlig udfoldelse og læsning. Der arbejdes med skrivelyst, stavestrategier og skriftligt udtryk. Eleverne opøver deres sikkerhed i at skrive trykbogstaverne i hånden og begynder en sammenhængende grundskrift, før skrivningen af de trykte bogstaver automatiseres. Der arbejdes med skrivning på tastatur og anvendelse af de enkleste funktioner i tekstbehandling.
Arbejdsformen er i første omgang individuel skrivning af bogstaver, ord og små tekster, men der skrives også forskellige tekster i fællesskab. Udgangspunktet for skrivningen er elevernes egne og fælles oplevelser og tanker ud fra læste tekster og andre udtryksformer.
Eleverne skal arbejde med at
skrive små og store trykbogstaver i rigtig form, med rigtig skrivemåde og indbyrdes højdeforhold
skrive tekster ud fra deres fantasi og erfaring
stave almindelige og lydrette ord i egne tekster
skrive med rigtigt greb, skrivestilling og med rigtige bevægelser
skrive på computer og åbne, lukke og gemme tekstfiler.
Sprog, litteratur og kommunikation
Arbejdet med sprog, tekster og andre udtryksformer støttes af samtale om, hvad sprog, tekster og andre udtryksformer er, hvordan de fungerer, og hvad de betyder for mennesker.
Der arbejdes med forholdet mellem udtryk og indhold, mellem tale og skrift samt mellem tekst og billede. Der lægges vægt på samværet og den frie samtale om oplevede/oplæste tekster og andre udtryksformer med udgangspunkt i elevernes egen oplevelse og forståelse af dem. Der arbejdes med oplevelse, meddigtning, forståelse og fortolkning.
Den overvejende del af arbejdet foregår i større fællesskaber, fx klassen, men eleverne skal også vænne sig til at samtale om indhold og udtryk i mindre grupper og til at skrive ud fra deres oplevelser.
Eleverne skal arbejde med at
lege og eksperimentere med ord og sprog
samtale om eget og andres sprog, som de oplever det i tale, tekst og andre
udtryksformer
samtale om samspillet mellem tekst, billede og lyd.
Eleverne kan arbejde med at
producere lyd- og videooptagelser i mindre produktionshold
I første forløb omfatter undervisningen især
ældre og nyere børnelitteratur, fx billedbøger, historier, eventyr, sagn og myter, sange og salmer, rim og remser
levernes og lærerens egne tekster, fx fortællinger, beretninger, sagsfremstilling, digte, breve, arbejdsbøger, personlige og fælles ordbøger, fælles databaser
ordforråd og begrebsdannelse
elementær sprogiagttagelse af bl.a. tekst, ytring, sætning, rim og rytme, ordspil
sprogets æstetiske muligheder, bl.a. rim, rytme, ordspil, symboler
andet stof, fx sang og sanglege, tegning, illustrationer, trykning, brug af skolebibliotekets forskellige muligheder
anden fiktion, fx tegneserier, tegnefilm, film og video
sagtekster, fx fagbøger, håndbøger med billedmateriale
skærmtekster, fx på computer og undertekster i film
andre udtryksformer, fx film, video, dias, lydbånd, billeder, fotografier, tegninger computerspil
drama og teater
småtekster på norsk og svensk.
2. forløb – 3.- 4. klassetrin
Hovedvægten lægges i dette forløb på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, og de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen.
De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles og automatiseres.
Det talte sprog
Der arbejdes med elevernes begrebsdannelse og færdighed i mundtlig fremstilling. Samtalen i klassen er stadig central, men elevernes indlæg og fortællinger er mere strukturerede og sammenhængende. Samtalens grundvilkår respekteres, og eleverne tager ordet efter tur, lytter opmærksomt og styrer efterhånden selv dialogen i mindre grupper.
Udgangspunktet for aktiviteterne er fortsat elevernes egne og fælles tekster samt ældre og nyere børnelitteratur og andre udtryksformer.
Eleverne skal arbejde med at
samtale og fortælle i improviserede og indøvede situationer
planlægge og gennemføre mundtlig redegørelse og sagsfremstilling
skabe sammenhæng mellem egne og andres spørgsmål og svar
artikulere tydeligt og bruge kropssprog i deres mundtlige udtryk
udtrykke sig musisk og skabende i ord, tekst og drama
lytte til andre elevers og lærerens oplæsning, indlæg og fortællen
høre norsk og svensk sprog og samtale om ligheder og forskelle i betydning og udtale.
Det skrevne sprog – læse
I 3. og 4. klasse konsolideres og automatiseres læsningen ved, at eleverne læser meget og læser mange varierede teksttyper med differentierede læseopgaver. Deres læselyst stimuleres, og opmærksomheden rettes i stigende omfang mod teksters opbygning og sproglige udformning.
Der arbejdes med læsning af faglige og skønlitterære tekster og forskellige læseteknikker afpasset efter læseformålet.
Arbejdsformen veksler mellem individuel læsning og læsning i mindre og større grupper.
Læsestoffet hentes fra et alsidigt udbud af fiktive og ikke-fiktive tekster skrevet for aldersgruppen, men i varierende sværhedsgrad.
Eleverne skal arbejde med at
læse selvstændigt og sammen med en makker
læse i bøger og på computer og fjernsyn
benytte forskellige læsestrategier
læse alene eller parvis, fx med henblik på fremlæggelse for større grupper
forberede og gennemføre oplæsning for andre
læse lette svenske og norske tekster.
Det skrevne sprog – skrive
Eleverne træner deres skriftlige udtryksfærdighed på grundlag af sammenhængen mellem mundtlighed, skriftligt udtryk og læsning.
Der arbejdes med skriveprocessen, herunder stofindsamling og ideudveksling. Eleverne skriver sammenhængende beskrivelser og beretninger, og arbejder med flere måder at opbygge handlingen i en tekst på. Arbejdsopgaverne lægger op til både individuel skrivning og skrivning af fælles tekster i mindre grupper.
Valget mellem håndskrivning og brug af tekstbehandling foretages på grundlag af overvejelser over metodernes hensigtsmæssighed i de enkelte tilfælde.
Eleverne skal arbejde med at
skrive egne og fælles tekster
skrive små impulsive og eksperimenterende tekster
anvende punktum, afsnit og replikgengivelse i egne tekster
stave med stigende korrekthed i egne tekster, herunder almindelige ord, samt anvende lydregler og verbers og substantivers bøjningsformer
skrive sammenbundet grundskrift med øje for skriftens form, binding og hældning
skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
udføre og indsætte enkle illustrationer i egne tekster.
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen i arbejdet med litteratur og andre udtryksformer bygger på samvær og samtale med udgangspunkt i elevernes umiddelbare oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer – både fælles, oplæste og selvlæste.
I arbejdet med det sproglige udtryk og med sprog og sprogbrug inddrages elementer af sproglæren. Der arbejdes bl.a. med sætningers opbygning, ordklasser og bøjningsformer og sammensætninger.
Der arbejdes såvel fælles som individuelt med oplevelse, meddigtning, forståelse og fortolkning.
Eleverne skal arbejde med at
iagttage og forholde sig til eget og andres sprog i tale, tekst og andre udtryksformer
samtale om og forholde sig til tekster
producere tekster og andre udtryksformer
undersøge genre, handlingsforløb, person- og miljøskildring i tekster og andre udtryksformer
samtale og forholde sig til kommunikation, herunder afsender, modtager og situation i forskellige genrer
optage planlagte lyd- og videoproduktioner i mindre produktionshold
forholde sig til samspillet mellem billede og tekst i egne og andres produktioner
bruge skolebibliotekets tilbud og muligheder, herunder søge i bøger og på internet.
Undervisningen i 2. forløb omfatter især
nyere og ældre litteratur som romaner, digte, noveller, eventyr, myter og sagn, sange og salmer
elevernes egne og fælles skriftlige og mundtlige tekster, fx fiktive og ikke-fiktive handlingsforløb, fortællinger, beskrivelser og enkel sagsfremstilling, referater, drama, breve, anmeldelser, dagbog, logbog
anden fiktion, fx drama, teater, film og video, tegnefilm, billedbog
litterære sammenhænge, fx forfatterskab, genre og tema
talt og skrevet sprogs æstetik
ældre og nyere dansk sprog, varianter af dansk sprog, let og svært sprog
sagtekster, fx aviser og blade, fagbøger
skærmtekster, fx undertekster, databaser, elektronisk post
billeder, fx fortællende og informative billeder
andet stof, fx skilte, plakater, opslag, hørespil
andre aktiviteter, fx sang, illustrering og udstilling
norske og svenske tekster og andre udtryksformer.
3. forløb – 5.- 6. klassetrin
Hovedvægten lægges på elevernes fortsatte arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning, erfaring og begyndende analyse, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen.
Læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles og konsolideres.
Det talte sprog
Der arbejdes med fortsat udvikling af elevernes begrebsdannelse og færdighed i mundtlig fremstilling. Dialogen i klassen og i mindre grupper er central, og i denne forbindelse bliver kravene til struktur, disponering og argumentation stadig større. Der fokuseres på den mundtlige udtryksform gennem arbejdet med kropssprog, artikulation og frasering. Både fortælling og forberedt mundtlig fremstilling står centralt i undervisningen. Der fokuseres fortsat på at bruge sproget hensigtsmæssigt og i respekt for modtageren.
Elevernes egne og fælles tekster og fiktive og ikke-fiktive tekster og andre udtryksformer er centrale stofområder.
Eleverne skal arbejde med at
udtrykke sig med ord, sprog, tekster og andre udtryksformer
udforske sprog og tekster gennem samtale, øvelser og eksperimenter
samtale i klassen og i grupper
deltage i saglige drøftelser og diskussioner
lytte til andre elevers og lærerens oplæsning og fremlæggelse
fremlægge en længere mundtlig præsentation
benytte forskellige hjælpemidler til støtte for den mundtlige fremstilling
dramatisere
iagttage og udarbejde medieproduktioner
lytte til norsk og svensk sprog og deltage i samtale om indhold og betydning samt sproglige forskelle og ligheder.
Det skrevne sprog – læse
Der arbejdes med udvikling og konsolidering af elevernes læsefærdigheder. Læselyst, læsevaner, læseformål, læsehastighed og læsemåder er centrale begreber i læsearbejdet. Både kvaliteten og kvantiteten af læsestof spiller en vigtig rolle i den daglige undervisning. Således læser eleverne et bredt udvalg af både skøn- og faglitterære genrer, og de opøver en indsigt i genrekendetegn og forskellige teksters opbygning og sproglige udformning. Arbejdsformerne varieres, så der både læses fælles i klassen, læses i par og læses individuelt på skolebiblioteket, hjemme og i klassen.
Eleverne skal arbejde med at
læse selvstændigt – stillelæsning
læse højt
forberede og gennemføre oplæsning
benytte forskellige læseteknikker
nærlæse kortere tekststykker
blive fortrolige med varierede læsemåde afhængigt af læseformål
læse skærmtekster
genfortælle og referere læste tekster
læse enkle norske og svenske tekster i forskellige genrer.
Det skrevne sprog – skrive
Eleverne udvikler deres skriftlige udtryksfærdighed på grundlag af sammenhængen mellem mundtlighed, skriftligt udtryk og læsning. Der lægges i stigende grad vægt på samspillet mellem sprog, teksttype, indhold, disponering og situation.
I skriveprocessen indgår arbejdet med respons og redigering af tekster i flere omgange.
Indholdet i skrivearbejdet hentes fra elevernes egne og fælles ideer, erfaringer og viden og fra stof søgt i fx bøger og på internettet.
Der arbejdes med håndskrift og skrivning på computer og med layout og skriftformer, æstetisk og funktionelt, i såvel elevernes egne produkter som i publikationer. Valget mellem håndskrivning og brug af tekstbehandling foretages på grundlag af overvejelser over metodernes hensigtsmæssighed i forhold til indhold og udtryk i de enkelte tilfælde.
Arbejdsformerne varieres, så eleverne både arbejder individuelt og fælles med deres tekster, og således at teksterne anvendes i forskellige sammenhænge.
Eleverne skal arbejde med at
skrive selvstændigt
skrive fælles tekster
formulere sig ved hjælp af hurtigskrivning
skrive ud fra mindmap og brainstorm
indsamle og udvælge stof
disponere tekster
formulere sig i forskellige genrer
give respons på tekster og bearbejde tekster ud fra modtaget respons
stave korrekt i egne tekster, samt anvende lydregler og forskellige ordklassers bøjningsformer
skrive sammenbundet grundskrift med øje for skriftens form, binding og hældning
skrive hurtigt og sikkert i hånden og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
anvende forskellige funktioner i tekstbehandlingsprogrammer
anvende periodeadskillelse (punktum og andre fuldpausetegn) og kommatering
anvende illustrering og layout hensigtsmæssigt i egne tekster.
Sprog, litteratur og kommunikation
Elevernes iagttagelser, oplevelser og eksperimenter danner grundlag for et bredt arbejde med sprog og talte og skrevne tekster samt andre udtryksformer. Begreber fra sproglæren inddrages i arbejdet med sproglige udtryksformer.
Undervisningen i litteraturforståelse bygger på samvær og samtale om litteratur med udgangspunkt i elevernes umiddelbare oplevelse og forståelse af litterære tekster, både oplæste og selvlæste. Begyndende analytisk forståelse af sammenhænge mellem sprog, genre, handlingsforløb, personer og miljø samt synsvinkel spiller en vigtig rolle i arbejdet med litteratur og andre udtryksformer.
Der arbejdes med indhold, udtryk og æstetik.
Arbejdsformerne varierer mellem fælles samtale om stoffet i klassen, individuelt arbejde og samarbejde parvis eller i mindre grupper. Der arbejdes med oplevelse, meddigtning, analyse, fortolkning og forståelse.
Eleverne skal arbejde med at
iagttage og analysere sproglige forhold, fx ældre og nyere dansk, skriftsprog og talesprog, varianter af dansk, let og svært sprog, ligheder og forskelle mellem dansk og andre sprog, tosprogethed, sproglig variation
undersøge og beskrive grammatiske udtryk og deres anvendelse og betydning i sproget
undersøge og beskrive ordenes opbygning, sammensætninger og afledninger
vurdere og beskrive teksters kommunikationsforhold, herunder afsender, modtager, medie og situation
undersøge genre, handlingsforløb, komposition og person- og miljøskildring i tekster og andre udtryksformer
analysere litterære sammenhænge, fx forfatterskab, genre, tema og motiv
fortolke og meddigte
bearbejde synsindtryk, herunder billedmæssige, rumlige og kropslige udtryk, samt at anvende billeder som udtryk
benytte skolebibliotekets tilbud og muligheder
bearbejde norske og svenske tekster og andre udtryksformer med henblik på kendskab til sproglige ligheder og forskelle.
Undervisningen i 3. forløb omfatter især
nyere og ældre fiktive tekster, fx romaner, noveller, eventyr, digte, myter og sagn, sange og salmer, børnelitteratur
ikke-fiktive tekster, fx aviser og fagblade, fagbøger, brugsanvisninger, opskrifter '
anden fiktion, fx teater, film og video, tegnefilm, tegneserier, computerspil
elevernes individuelle og fælles mundtlige og skriftlige tekster, herunder fiktive og ikke-fiktive handlingsforløb, fortællinger, beskrivelse og sagsfremstilling, referater, digte, drama, breve, anmeldelser og rapporter
notater, dagbog og logbog
sprogets sammenhæng med kultur og litteratur
grammatiske begreber, fx helsætning, ledsætning, sætningers opbygning og de vigtigste sætningsled
ordklasser og bøjningsformer
sprogs og teksters opbygning og æstetik
billeder, fx fortællende og informative billeder, billedkunst
skærmtekster, fx undertekster, databaser, elektronisk post, hjemmesider.
andet stof, fx skilte, plakater, opslag, plancher, radioudsendelser og båndoptagelser
tekster og andre udtryksformer på svensk og norsk.
4. forløb – 7.- 9. klassetrin
Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. Helheden i faget er central og de danskfaglige dimensioner integreres videst muligt i arbejdet med sprog, tekster og andre udtryksformer.
Det talte sprog
Der arbejdes med samtale og længere mundtlig fremstilling samt med mødeteknik og forskellige former for debat. I forbindelse med fremlæggelser og præsentationer anvendes forskellige hjælpemidler til støtte for den mundtlige fremstilling, fx tavle, dias, overheadprojektor, præsentationsprogrammer og lyd.
Kropssprog, artikulation, stemmestyrke, tempo og rytme indgår centralt i elevernes arbejde med sikkerheden i mundtlig fremstilling.
Eleverne skal arbejde med at
samtale om og debattere forskellige emner i klassen og i grupper
udforske og benytte sproget gennem samtale, øvelser, lege og eksperimenter
præsentere en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag
tage notater
referere
argumentere, dokumentere og begrunde
ramatisere
finde ligheder og forskelle i betydning og udtale på dansk og norsk og svensk.
Det skrevne sprog – læse
Der arbejdes med litterær og faglig læsning af tekster i bøger og på skærm. Læsehastighed, læsesikkerhed og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. Elevernes læselyst og deres forståelse af det læste plejes gennem varierede samtaler om læsestoffet.
Bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder – afhængig af genre, krav og læseformål – er med til at forberede eleverne til sikre og selvstændige læsere.
Læsningen er ikke kun et individuelt anliggende, men må gøres til genstand for undervisning i mange forskellige sammenhænge. Skolebiblioteket indgår i arbejdet med at fokusere på læsemiljøer og læselyst.
Eleverne skal arbejde med at
læse selvstændigt
læse med specifikke formål
forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse
vælge læsemåde i forhold til læseformål og teksttype
genfortælle, referere og resumere
undersøge ligheder og forskelle i udtale, betydning og stavning på dansk og norsk, svensk.
Det skrevne sprog – skrive
Elevernes træner deres skriftlige udtryksfærdighed på grundlag af sammenhængen mellem mundtlighed, skriftligt udtryk og læsning. Der arbejdes med tekstens klarhed og forståelighed og samspillet mellem genre, indhold og situation.
Der arbejdes med layout og skriftformer, æstetisk og funktionelt, i såvel elevernes egne produkter som i færdige publikationer. Responsarbejde og redigeringsfaser er integrerede dele af skriveprocessen.
Med grundskriften som udgangspunkt arbejdes der med udvikling af personlig skrift. Anvendelsesmuligheder, fordele og ulemper ved henholdsvis tekstbehandling og håndskrivning undersøges og diskuteres.
Eleverne skal arbejde med at
indsamle og udvælge stof til egne tekster
disponere og organisere både kortere og længere tekster
skrive i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer
anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed
vurdere og bearbejde egne og andres tekster – både hvad angår indhold og udformning
stave korrekt
anvende korrekt tegnsætning i egne tekster
anvende layout, skrift, illustrering og andre grafiske virkemidler
skrive læseligt og hurtigt – og med at give håndskriften et personligt præg
anvende forskellige funktioner i tekstbehandling, desktoppublishing og præsentationsprogrammer
skrive hurtigt og hensigtsmæssigt på computer.
Sprog litteratur og kommunikation
Med udgangspunkt i sammenhængen mellem indhold, betydning og form arbejdes der med samspillet mellem genre, teksttype, sprog, indhold og situation, sprogets muligheder og sprog og teksters æstetik. Sproglære indgår i arbejdet med sprog, sprogbrug og sprogrigtighed.
Med udgangspunkt i elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning og vurdering af både indhold og udtryk.
Arbejdet med at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere foregår i små og større fællesskaber, men også elevernes individuelle tekstarbejde prioriteres.
Eleverne skal arbejde med at
undersøge og vurdere kommunikationsforhold, herunder massekommunikation, kommunikationsformer og mediebegrebet
beskrive og anvende sætningens opbygning og de vigtigste sætningsled
iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre grafiske virkemidler
undersøge og beskrive sproglige udtryk og forhold, herunder sprogbrug, fx social, regional og aldersbestemt variation i sproget, dansk som andetsprog, stilistisk variation, sprogfunktioner, sprogets udvikling, sprogslægtskab og etymologi
undersøge og vurdere samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse
undersøge litterære sammenhænge, fx periode, forfatterskab, genre, tema og motiv
analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer
undersøge, beskrive og vurdere litterære genrer, persontegning og miljøbeskrivelse, handlingsforløb og -elementer, synsvinkel og fortællerrolle, komposition og fremstillingsformer, sproglige udtryk
iagttage og udarbejde medieproduktioner
benytte bibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser
undersøge og beskrive ligheder og forskelle i betydning, stavning og udtale i norsk og svensk.
Undervisningen i 4. forløb omfatter især
nyere og ældre skønlitterære tekster fx, romaner, noveller, digte, folkeviser, fabler, eventyr, essays, fortællinger, sagn og myter
sagtekster: fagtekster, avistekster, leksika, ordbøger og andre håndbøger, reklamer, og fx erindringer, biografier, rejsebeskrivelser, dagbøger, breve, debatindlæg, dagsordener, brugsanvisninger, pjecer, love, kontrakter, forsikringspolicer og –betingelser, ugeblade og magasiner
anden fiktion, fx film, tegneserier, musikvideo, tv- og radiospil, computerspil
elevernes egne og fælles mundtlige og skriftlige tekster, fx fiktive og ikke fiktive handlingsforløb, fortællinger, redegørelser, genstands-, person- og procesbeskrivelse, logbog og dagbog
litterære perioder, herunder litteraturens almengyldighed og historiske tilknytning
grammatiske udtryk samt forhold vedrørende ordforråd og orddannelse, faste udtryk og vendinger
referat og resume
interview
manuskripter, dispositioner og notater
layout, illustrationer og forhold vedrørende indhold og udtryk
billedsprog, rim, rytme og andre klangfigurer, ironi, ordspil
faktion
skærmtekster, fx tekst-tv, databaser, elektronisk post
faktaprogrammer i elektroniske medier og film: nyhedsudsendelser og fx reportage, radiomontage, oplysende og debatterende udsendelser
multimediepræsentationer
billeder, fx fortællende og informative billeder, billedkunst, billedforløb, illustrationer
tekster og medieproduktioner eller andet stof med norsk og svensk tekst og tale.
5. forløb – 10. klassetrin
Faget dansk i 10. klasse består af den obligatoriske undervisning og – for nogle elevers vedkommende – dansk som tilbudsfag. Trinmålene skal anvendes både i den obligatoriske undervisning og i tilbudsfaget. Ud fra undervisningens varierede tilrettelæggelse og handleplaner for den enkelte elev arbejdes der frem mod disse.
Hovedvægten i undervisningen lægges på samspillet mellem analytisk virksomhed, vurdering og valg af handlemuligheder – personligt og i fællesskab med andre.
Med udgangspunkt i elevernes øgede modenhed og omverdensforståelse arbejdes der med bredere sammenhænge og mere komplicerede strukturer i analysen og i fordybelsen i sprog, tekster og andre udtryksformer.
De danskfaglige dimensioner integreres i videst muligt omfang, og de indgår i sammenhænge med andre fag og fagområder.
Det talte sprog
Der arbejdes med forskellige mundtlige fremstillingsformer i varierede situationer og sammenhænge. Analyse og vurdering af samtale- og fremstillingsformer spiller en væsentlig rolle i det fælles arbejde, og anvendelse af hjælpemidler og fokus på kropssprog og personlig fremtræden indgår centralt i elevernes arbejde med sikkerheden i mundtlig fremstilling.
Arbejdet med at planlægge og tilrettelægge mundtlige fremstillingsforløb foregår både individuelt og i mindre grupper.
Eleverne skal arbejde med at
deltage i emne- og paneldiskussioner
udforske og benytte sproget gennem samtale, øvelser, lege og eksperimenter
præsentere en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag evt. med efterfølgende debat
tage notater
referere
argumentere, dokumentere og begrunde
dramatisere
finde ligheder og forskelle i betydning og udtale på dansk og norsk og svensk.
Det skrevne sprog – læse
Der arbejdes med litterær og faglig læsning af tekster i bøger og på skærm. Læsehastighed, læsesikkerhed og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. Elevernes læselyst og deres forståelse af det læste opmuntres gennem varierede samtaler om indhold og form og gennem præsentation af alsidigt læsestof.
Bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder – afhængig af genre, krav og læseformål er med til at sikre, at eleverne bliver stabile og selvstændige læsere.
Eleverne skal arbejde med at
læse selvstændigt og med passende hastighed
udvikle hensigtsmæssige arbejdsvaner og strategier inden for studieteknik
forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse
vælge læsemåde i forhold til læseformål og teksttype
genfortælle, referere og resumere
undersøge ligheder og forskelle i udtale, betydning og stavning, dansk, norsk og svensk.
Det skrevne sprog – skrive
De forskellige skriftlige udtryksformer indbygges i højere grad i større selvstændige eller gruppevise arbejdsforløb, fx projektarbejde og den obligatoriske selvvalgte opgave. Færdigheden i skriftligt at fastholde og bearbejde faglig viden og egne tanker og følelser trænes.
Der arbejdes med tekstens klarhed og forståelighed og samspillet mellem genre, indhold og situation. Layout og skriftformer, æstetisk og funktionelt, i såvel elevernes egne produkter som i færdige publikationer har stor opmærksomhed i udarbejdelsen af skriftlige produktioner. Responsarbejde, redigerings- og korrekturfaser er integrerede dele af skriveprocessen.
Der arbejdes med udvikling af den personlige skrift samt skriftformer til særlige formål. Tekstbehandling og desktoppublishing anvendes, når det er naturligt og hensigtsmæssigt i forbindelse med skriftligt arbejde.
Eleverne skal arbejde med at
indsamle og udvælge stof til egne tekster
disponere og organisere både kortere og længere tekster og publikationer
udarbejde målrettede skriftlige henvendelser, fx ansøgninger og læserbreve
skrive i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer
anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed
vurdere og bearbejde egne og andres tekster – både hvad angår indhold og udformning
anvende layout, skrift, illustrering og andre grafiske virkemidler
skrive læseligt og hurtigt – og med at give håndskriften et personligt præg
anvende forskellige funktioner i tekstbehandling, desktoppublishing og præsentationsprogrammer.
Sprog litteratur og kommunikation
Med udgangspunkt i sammenhængen mellem indhold, betydning og form arbejdes der med samspillet mellem genre, teksttype, sprog, indhold og situation, sprogets mangfoldige muligheder og sprog og teksters æstetik.
Sproglære og arbejdet med den grammatiske terminologi indgår i arbejdet med sprog, sprogbrug og sprogrigtighed.
De enkelte elevers oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer danner udgangspunkt for et fordybende arbejde med analyse, fortolkning og vurdering af både indhold og udtryk. Bevidstheden om samspillet mellem tekst, metode og tolkning er central i undervisningen i litteratur og litteraturforståelse.
Arbejdet med at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere foregår i små og større fællesskaber, men også elevernes selvstændige tekstarbejde prioriteres.
Eleverne skal arbejde med at
undersøge og vurdere kommunikationsforhold, herunder massekommunikation, kommunikationsformer og mediebegrebet
iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre grafiske virkemidler
undersøge og beskrive sproglige udtryk og forhold, herunder sprogbrug, fx social, regional og aldersbestemt variation i sproget, dansk som andetsprog, stilistisk variation, sprogfunktioner, sprogets udvikling, sprogslægtskab og etymologi
undersøge og vurdere samspillet mellem tekstens udsagn og betydningen for den enkelte læser
undersøge litterære sammenhænge, fx periode, forfatterskab, genre, tema og motiv
analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer
undersøge, beskrive og vurdere litterære genrer, persontegning og miljøbeskrivelse, handlingsforløb og -elementer, synsvinkel og fortællerrolle, komposition og fremstillingsformer, sproglige udtryk
undersøge samspillet mellem litteraturen og andre kulturudtryk fra forskellige perioder
iagttage og udarbejde medieproduktioner
beskrive og undersøge andre udtryksformers æstetiske virkemidler
benytte bibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser
undersøge og beskrive ligheder og forskelle i betydning, stavning og udtale i norsk og svensk.
Undervisningen i 5. forløb omfatter især
nyere og ældre skønlitterære tekster, fx romaner, noveller, digte, værker som har fået klassikerstatus, ungdomskulturens tekster, folkeviser, fabler, sagaer, eventyr, essays, fortællinger, sagn og myter
sagtekster: fagtekster, avistekster, leksika, ordbøger og andre håndbøger, reklamer, og fx erindringer, biografier, rejsebeskrivelser, dagbøger, breve, læserbreve, debatindlæg, anmeldelser, dagsordener, brugsanvisninger, pjecer, love, kontrakter, forsikringspolicer og –betingelser, henvendelser til offentlige myndigheder og private virksomheder
ugeblade og magasiner
anden fiktion, fx film, tegneserier, musikvideo, tv- og radiospil, computerspil
elevernes egne og fælles mundtlige og skriftlige tekster, fx fiktive og ikke fiktive handlingsforløb, fortællinger, redegørelser, genstands- , person- og procesbeskrivelse, logbog og dagbog
litterære perioder, herunder litteraturens almengyldighed og historiske tilknytning
grammatiske udtryk samt forhold vedrørende ordforråd og orddannelse, faste udtryk og vendinger
referat og resume
interview
manuskripter, dispositioner og notater
layout, illustrationer og forhold vedrørende indhold og udtryk
billedsprog, rim, rytme og andre klangfigurer, ironi, ordspil
faktion, fx dokumentarisme, dramadokumentarisme, rekonstruktion
skærmtekster, fx tekst-tv, databaser, elektronisk post
faktaprogrammer i elektroniske medier og film: nyhedsudsendelser og fx reportage, radiomontage, oplysende og debatterende udsendelser
multimediepræsentationer
billeder, fx fortællende og informative billeder, billedkunst, billedforløb, illustrationer
tekster og medieproduktioner eller andet stof med norsk og svensk tekst og tale.
Bilag 1: Anbefalinger og forslag til tekster af kanonforfatterne samt fire supplerende forfattere
Udvalgene anbefaler tekster, som er skrevet med fed skrift. Kildehenvisninger er anført i parentes.
|
Kanon i dansk |
Tekstforslag 1-2. klasse |
|
Folkeviser |
|
|
Ludvig Holberg |
|
|
Adam Oehlenschläger |
|
|
N.F.S. Grundtvig |
Salmer: Dejlig er den himmelblå Et barn er født i Betlehem Morgenstund har guld i mund Det kimer nu til julefest |
|
Steen St. Blicher |
|
|
H. C. Andersen |
Salme: Barn Jesus i en krybbe lå (K3) Eventyr: Prinsessen på ærten (K0-2) Lille Idas blomster (K0-2) |
|
Herman Bang |
|
|
Henrik Pontoppidan |
|
|
Johannes V. Jensen |
|
|
Martin Andersen Nexø |
|
|
Tom Kristensen |
|
|
Karen Blixen |
|
|
Martin A. Hansen |
|
|
Peter Seeberg |
|
|
Klaus Rifbjerg |
|
|
Supplerende danske forfattere |
|
|
Brorson |
|
|
Kingo |
|
|
Ingemann |
|
|
Kaj Munk |
|
|
Kanon i dansk Tekstforslag |
3-4. klasse |
|
Folkeviser |
Der stode tre skalke Lave og Jon Roselil og hendes moder |
|
Ludvig Holberg |
|
|
Adam Oehlenschläger |
Sang: Der er et yndigt land (K4) |
|
N.F.S. Grundtvig |
Salmer: Nu falmer skoven trindt om land Vær velkommen herrens år Historiske sange: Palnatoke Aslak |
|
Steen St. Blicher |
Sange: Jyden han æ stærk og sej Det er hvidt derude |
|
H. C. Andersen |
Sange: Hist hvor vejen slår en Hvor skoven dog er frisk og stor Jylland mellem tvende have (K4) Eventyr: Svinedrengen (K3) Klodshans (K3) Kejserens nye klæder (K4) Brødre, meget langt herfra (K4) Lille Tuk (K4) Digt/vers: Konen med Æggene (K3/Ttd5) |
|
Herman Bang |
|
|
Henrik Pontoppidan |
|
|
Johannes V. Jensen |
Sange: En sømand har sin enegang Lev vel I gamle guder (K4) Danmarkssangen |
|
Martin Andersen Nexø |
|
|
Tom Kristensen |
Sang: Lirekassen (K7) |
|
Karen Blixen |
|
|
Martin A. Hansen |
|
|
Peter Seeberg |
|
|
Klaus Rifbjerg |
|
|
Supplerende danske forfattere |
|
|
Brorson |
Salme: Op, al den ting som Gud (K7) |
|
Kingo |
|
|
Ingemann |
Salme: I østen stiger solen (K3) Gud ske tak og lov (K3) Nu titte til hinanden (K3) Sang: I alle de riger og lande (K4) |
|
Kaj Munk |
Danmark (K4) |
|
Kanon i dansk |
Tekstforslag 5-6. klasse |
|
Folkeviser |
En pige gik i enge (Ttd5) |
|
Ludvig Holberg |
Kåre Bluitgen: Niels Klims underjordiske rejse |
|
Adam Oehlenschläger |
Sang: I skyggen vi vanke (www) |
|
N.F.S. Grundtvig |
Salmer: Den signede dag (K9) Påskeblomst hvad vil du her Som forårssolen morgenrød Velkommen igen Guds engle (K7) Sange: Moders navn Jeg gik mig ud en sommerdag |
|
Steen St. Blicher |
Sang: Mads Doss Noveller: Søren Kanne Morten Børup |
|
H. C. Andersen |
Sang: I Danmark er jeg født (K7) Eventyr: Den standhaftige tinsoldat (K5) Flipperne (K5) Det døende barn (K5) Den lille pige med svovlstikkerne (K5) Hun duede ikke (K6) Fyrtøjet (K7) Grantræet |
|
Herman Bang |
|
|
Henrik Pontoppidan |
Sang: Det lyder som et eventyr Novelle: En stor dag (K5) |
|
Johannes V. Jensen |
Sange: Hvor smiler fager den Folkevandringssang Stæren /Lysfyldt morgen Solhverssang Sommersolhvervssang |
|
Martin Andersen Nexø |
|
|
Tom Kristensen |
Roman: Boksedrengen (K6) |
|
Karen Blixen |
Novelle: Skibsdrengens fortælling (Lfl2/K9) |
|
Martin A. Hansen |
Novelle: Strudsen (Nf6) |
|
Peter Seeberg |
|
|
Klaus Rifbjerg |
Novelle: Det bliver regnvejr (Nf7) Gamle husråd (Lfl2) Roman: Kesses krig |
|
Supplerende danske forfattere |
|
|
Brorson |
|
|
Kingo |
Salme: Vågn op og slå på dine strenge (K9) |
|
Ingemann |
Sang: Fred hviler over land og by (K6) Dagen går med raske fjed (K6) Der står et slot i Vesterled (K6) |
|
Kaj Munk |
|
|
Kanon i dansk |
Tekstforslag 7.-10. klasse |
|
Folkeviser |
Ebbe Skammelsøn (K9) Torbens datter (lhf/K9) Hr. Mortens klosterrov Åge og Else (K7) Niels Ebbesen Nøkkens svig Agnete og Havmanden (Tt3/www) |
|
Ludvig Holberg |
Drama og film: Jeppe på Bjerget (Uddrag: K7) Drama: Erasmus Montanus (uddrag: Lff) Den stundesløse (K9) |
|
Adam Oehlenschläger |
Sang: Der er et yndigt land (Di8) Kommer hid i piger små Drama: Aladdin (Uddrag: K7) Digte: Guldhornene (Di8/K9) |
|
N.F.S. Grundtvig |
Salmer: Det er så yndigt at følges ad (Fik) O kristelighed (A&H) I al sin glans nu stråler (K8) Giv mig Gud en salmetunge Sange: Et jævnt og muntert virksomt liv på jord Den lyse nat forgangen er (K8) |
|
Steen St. Blicher |
Noveller: Præsten i Thorning (Nof) Hosekræmmeren (Cecilia – film om Hosekræmmeren) Marie De tre helligaftener Røverstuen (K8) Hjorterytteren Digtsamling: Trækfuglene Fx Sig nærmer tiden, Præludium, Overture: Det er hvidt derude, Lærken, Svalen, Nattergalen. (www/K7) Roman: En landsbydegns dagbog |
|
H. C. Andersen |
Eventyr: Historien om en moder (Fik) Den grimme ælling (K6) Snedronningen (K9) Sneglen og Rosenhækken Gartneren og herskabet (Di8) De vilde svaner (K8) Martsviolerne (K9) Det er ganske vist Nattergalen Engelen Rejsekammeraten |
|
Herman Bang |
Noveller: Irene Holm (Dlf + CD) Den sidste balkjole (lhf) Frøkenen (K7) Branden(K8) Digt: Min Moder Roman og film: Tine Novelle og film: Ved Vejen (K9) |
|
Henrik Pontoppidan |
Noveller: Nådsensbrød Ørneflugt (K6, Tt2) Muldskud Knokkelmanden (K8) En vandringsmand En fiskerrede Landsbyens dronning (K8) En stor dag Isbjørnen Roman: Lykke-Per (K9) Sagprosa: Enetaler (K9) |
|
Johannes V. Jensen |
Noveller: Mortens juleaften (Nf6) Tordenkalven (K8) Hr. Jesper Digte: Vor sol er blevet kold (K8) Roman: Kongens fald (K9) Historier: Himmerlandshistorier Forsvundne skove |
|
Martin Andersen Nexø |
Roman og film: Ditte menneskebarn fx uddrag: Den lille kulpiller + film. Pelle Erobreren (K7) Noveller: Lønningsdag |
|
Tom Kristensen |
Digt: Henrettelsen (lhf) Mindedigt om Knud Rasmussen Fribytter (K8) Film og roman: Hærværk (K9) Sang: Lirekassen |
|
Karen Blixen |
Novelle: De blå øjne (Lff) Ringen Peter og Rosa (Ddd) Fortællinger: Gengældelsens veje (skrevet under synonymet Pierre Andresel) Kongesønnerne Spøgelseshestene (K8) Roman: Den afrikanske farm (K8) + film: Mit Afrika |
|
Martin A. Hansen |
Noveller: Roden (Fik) Agerhønen (A&H), også som uddrag: Martsnat (Tot) Kai Ole – en af de mange Paradisæblerne K9 Frederiks Oprør (La1) Marias søn (A&H) Præstens tale ved røverens kiste - uddrag fra ”Jonatans rejse” Hjemkomsten Kongesønnerne (K7) Bolettes termin Vor Frues jæger (K7) |
|
Peter Seeberg |
Noveller: Patienten (Tnt) Rejsen til Ribe (Nv/K9) Braget (A&H) Hullet Hjulet (lhf) Vingeslag (N2) |
|
Klaus Rifbjerg |
Digte: Engang (K7, Ddd) Støvlerne Fødsel (Lif) Kanariefuglens begravelse (Lfl2/K7) Saglighed Roman: Den kroniske uskyld (K8) + film Film: Ved Vejen (+ filmmanus efter Herman Bangs novelle) Noveller: Deller (N2) Tårnene K9 |
|
Supplerende danske forfattere |
|
|
Brorson |
Salmer: Den yndigste rose Når mit øje træt af møje (A&H) Ak, min rose visner bort (Tot) Mit hjerte altid vanker (K7) |
|
Kingo |
Salmer: Sorrig og glæde/Hver har sin skæbne (Lff/K9) Aldrig er jeg uden våde (Tot) Nu rinder solen op (K8) Far verden, far vel |
|
Ingemann |
Salmer: Den store mester kommer Lysets engel går med glans (Tt3) Pilgrimssang |
|
Kaj Munk |
Prædiken: Prædiken nytårsdag (Pr) Digt: Den blaa Anemone (SD) Salme: Du ved det nok, mit hjerte Kirken i Vedersø (Tot) Vort danske Kald (SD) Pilgrimssang Far og lillemor på vej Hjem fra kirke juleaften Drama + film: Ordet |
Litteraturhenvisninger:
A&H: Angst og håb, Lohses Forlag
Dbs: Det danske bibelselskab
Ddd: Digtning der duer, Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningen
di8: Dansk i ottende, Ib Kokborg m.fl.. Gyldendal undervisning
Eld: ”En landsbydegns Dagbog” AF Steen St. Blicher (ISBN 87-587-0031-5)
Fik: Familien i kikkerten, Kristent Pædagogisk Forlag
K0-9: Kanon for forskellige klassetrin, Gyldendal
Kl: Kristuslegender, Selma Lagerlöf, Gyldendal
La1: Litterære arbejdsmønstre 1, Gyldendal
Lff: Litteraturhistorie for Folkeskolen, Dansklærerforeningen
Lfl2: Læs for livet 2, Dansklærerforeningen
N2: Nordlys 2, Gyldendal
Nf6 og Nf7: Nordlys for 6. og Nordlys for 7., Gyldendal
Nof: Noveller og fortællinger, Sesam
Nv: Novelleveje, Marianne Keinicke & Jonna Byskov Nielsen, Dansklærerforeningen
Pr: Prædikener, NNF
Sd: ”Sidste Digte” af Kaj Munk
Tnt To - nej tre, Lohses forlag
Tot: Tro og tvivl, Lohses Forlag, 1986
Tt2: Tidens tekster 2, Merete Brudhold m.fl., Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck
Tt3: Tidens tekster 3, Merete Brudhold m.fl., Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck
Ttd5: Tid til dansk, 5. kl.
www: Hyperlink, typisk fra http://www.kalliope.dk/
Bilag 2: Anbefalinger og forslag til tekster, som kan danne grundlag for en ”kristen litteraturkanon”
|
Forfattere til en ”kristen litteraturkanon” |
Tekstforslag 5.-6. klasse |
Tekstforslag 7.-10. klasse |
|
Poul Hoffmann |
|
Novelle: Opstandelse (A&H) Den niende dag Roman: Kongens mand |
|
Thomas Teglgaard |
|
Romaner: Et sært venskab (uddrag, Fik) Uddrift |
|
Selma Lagerlöf |
Novelle: Flugten til Ægypten (Kl) |
Noveller: Rødhalsen (Kl) I templet (Kl) Fiskefangsten Vor Herre og St. Peter |
|
Pär Lagerkvist |
|
Roman: Barabbas (Tot) Novelle: Elevatoren der gik ned i helvede |
|
Peter Madsen |
|
Tegneserier: Menneskesønnen Dbs) Job (Dbs) |
|
C. S. Lewis |
Romaner: Narnia-serien + filmen |
|
|
Tolkien |
|
Romaner: Hobitten Trilogien: Ringenes herre |
|
Kari Vinje |
1.-2.: Egernløven (lydbog) |
|
|
Leif Esper Andersen: |
Heksefeber |
|
|
Johannes Møllehave: |
Den barmhjertige Samaritan – fortællingsdigt fra ”Hvordan skal vi nå frem til jul” |
|
|
Cecil Bødker: |
Leoparden |
Uddrag af Marias barn/Manden: Tvivlens Maria (Tot) |
|
Astrid Lindgren: |
Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte oma. |
|
Bilag 3: Uddrag af ”Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.”
Lov nr. 665 af 27. juni 2005
§1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.
Stk.3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål).
Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.
I lovens § 2, stk. 4, fastsættes, at kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, for så vidt angår undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk, senest skal være opfyldt den 1. august 2006, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i §1a, for så vidt angår undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi, skal senest være opfyldt den 1. august 2007, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og undervisningsplaner i §1a for skolens øvrige undervisning skal senest være opfyldt den 1. august 2008, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2009. Kravene om evaluering og opfølgningsplan i §1b og §1c skal senest være opfyldt den 1. august 2008.
Teksten er hentet fra:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20050066529-REGL